Så kom det, vi har ventet på. DTF og andre forbund har sagt god for at åbne for udendørs tennis. Det gør vi imorgen (Onsdag d. 22. april)

Da vi kan se, at der er meget run på banerne, vil du pt kun kunne booke 1 banetid ad gangen. Det bliver ændret til 2 timer når spidsbelastningen aftager.  

Det er kun udendørsanlægget som er åbnet - dvs. omklædningsfaciliteter og toiletter er stadig lukkede. Alle aktiviteter og arrangementer er fortsat aflyste. Der vil også blive åbnet op for træning med 3 spillere og én træner. Mere om det når det er på plads.

Alt spil er under følgende forudsætninger:

· At man ikke er mere end 4 spillere på en bane.

· At man skal holde en afstand på 2 meter til andre personer.

· At man er særlig opmærksom på håndhygiejne – brug evt. håndsprit, hvis der ikke er mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe.

· At man ikke samler sig mere end 10 personer på anlægget uden for banerne.

· At man møder op omklædt og tager hjem efter endt aktivitet

DET ER ET ABSOLUT KRAV, AT OVENSTÅENDE OVERHOLDES!

OVERTRÆDELSE VIL KUNNE MEDFØRE UDELUKKELSE AF KLUBBEN

Derudover anbefales:

· at man undgår fysisk kontakt med andre spillere og deres bolde/ketsjere/tasker. Spil evt. med to eller flere sæt mærkede bolde, så kun én spiller rører ved ét sæt bolde.

HUSK AT PLEJE BANERNE!

Det er stadig koldt og banerne har ikke sat sig helt endnu. Hvis de ikke bliver plejet, kan vi se os nødsaget til at lukke enkelte eller alle banerne, så de ikke bliver ødelagt for resten af sæson. Se mere om banepleje her:

https://tkr.klub-modul.dk/cms/ShowContentPage.aspx?ContentPageID=30

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram