STANDERHEJSNING - lørdag d. 25. april
Kom til standerhejsning lørdag den 25. april kl. 12.00, hvor vi officielt skyder sæsonen i gang. Bestyrelsen og klubbens trænere vil være til stede og informere om sommerens program. Vi fyrer op under grillen og byder på kolde drikke.
Der vil være mulighed for frit spil og træning på banerne frem til kl. 16. Deltag også i vores One Point Slam. En sjov og underholdende turnering kendt fra Australian Open, hvor hver kamp afgøres af én bold. Alle niveauer kan være med, og der vil være præmie til vinderen.
SENIORTRÆNING
Tilmelding til seniortræning åbner torsdag den 23. april kl. 17. Træningen løber fra medio maj til og med juni.
Se mulige tider og læs mere om, hvordan du tilmelder dig her.
Hen over sommeren tilbyder vi også enkeltstående træningsværksteder, som meldes ud løbende.
FREDAGSBAR - fredag d. 29. Maj
Glæd dig til nogle sjove og hyggelige timer på tennisbanen, når vi inviterer til fredagsbartræning fredag den 29. maj. Vi spiller fra kl. 17-19, hvor klubbens trænere sætter gang i øvelser og spil på banerne. Efter træningen hygger vi os med mad og kolde drikke.
Tilmeld dig på hjemmesiden. Prisen er 100 kr. inklusiv mad og drikke.
NEW MEMBERS DAY - lørdag d. 30. maj
Er du ny klubben? Så kom med til vores årlige arrangement for nye medlemmer lørdag d. 30. maj kl. 10-13. Klubbens trænere vil være med på banerne, og vi slutter af med en fælles frokost. En god mulighed for at møde andre medlemmer og finde nye spillepartnere.
Tilmelding er nødvendig og foregår her. Prisen er 100 kr. inklusiv træning og frokost.
HYGGE-DOUBLETURNERING
Hen over sommeren inviterer vi en række hyggelige doubleturneringer. Vi planlægger kampene, så du kommer til at spille med og mod forskellige i kampe af cirka 30 minutters varighed. Vi spiller i cirka 2 timer. Efter kampene samles vi til lidt at spise, kolde drikke og hygge på terrassen. Første doubleturnering afholdes søndag d. 17. maj kl. 13-15.
Du kan allerede finde eventet på hjemmesiden, hvor du kan tilmelde dig.
Sæt også allerede nu kryds i kalenderen søndag d. 28. juni kl. 11-13, hvor vi afholder næste hygge-doubleturnering.
ÅBEN BANE HVER TORSDAG OG SØNDAG
Kom til åben bane hver torsdag kl. 19-21 og søndag kl. 13-15, hvor vi spiller kampe på kryds og tværs. Hvis vejret er godt, byder klubben på en øl eller sodavand efter spillet.
Det er gratis at deltage, du skal bare tilmelde dig fra gang til gang på hjemmesiden.
Husk også at melde fra igen, hvis du bliver forhindret, så andre kan tage pladsen.