Rejsen er fuldt booket. Hvis du gerne vil med, har vi oprettet en venteliste, 
Skriv til Piabechknud@gmail.com, og så får du besked, så snart der bliver en ledig plads. 
 
 
Invitation til tennisrejsen, Montenegro d. 11. april 2020

Ryvang Tennisklub inviterer klubbens aktive spillere til en kombineret tennis- og solferie. Rejsen er for alle uanset niveau og alder, og en glimrende mulighed for nye medlemmer til at finde makkere og lære klubben bedre at kende. Rejsen er populær så vær hurtig med din tilmelding.

I år går rejsen til et helt nyt rejsemål nemlig Slovenska Plaza Hotel i byen Budva i Montenegro.

Hotellet har 11 grusbaner og klubben har forhåndsreserveret 6 baner, så alle vil få rig mulighed for både hyggetennis, turnering og træning. Hotellet har desuden pool og ligger tæt på stranden og strandpromenaden.

Prisen omfatter: Fly og transfer samt All inklusive, hvilket inkluderer morgenmad, frokost, middag og drikkevarer. Derudover gratis adgang til tennisbanerne.

Rejseselskab: Spies

Afrejse fra Kastrup: Lørdag den 11. april 2020 kl. 10:20 med Norwegian

Afrejse fra Dubrovnik: Lørdag den 18. april 2020 kl. 15:20 med Norwegian

Medlemspris: (pris pr. person i delt dobbeltværelse) 4.850 kr.

Tillæg for evt. enkeltværelse: 600 kr.

Medlem – barn i ekstra opredning (dvs. 3. person på værelse) 4.500. kr.

Medlem - Døve/HH: 4.500 kr.

Ikke-medlemspris: 5.450 kr. (findes ikke før til allersidst, hvis der er ledige pladser)

Afbestillingsgebyr: 350 kr. (dbl. værelse) 400 kr. (enkeltvær.)

(Har du selv en afbestillingsforsikring via eget forsikringsselskab, skal du ikke betale for afbestillingsforsikring).

Depositum NU: 1.000 kr.

Tilmeld og betal ved at gå på hjemmesiden under Aktivteter -> Event –> Tilmeld.

Her kan man skrive hvem man ønsker at bo sammen med. Har man ikke valgt en person, vil vi prøve at finde en, men det kan ikke garanteres. Der er kun 40 pladser, så indbetal depositum hurtigt, hvis du vil sikre dig en plads.

Restbeløbet skal indbetales, når klubben sender en elektronisk faktura i løbet af februar 2020.

Medlemsprisen/tilskuddet er for deltagere, som er blevet medlem af TKR senest den 31. maj 2019 og samtidig er aktivt medlem af klubbenPersoner, der først er blevet medlem efter den 31. maj 2019 må gerne deltage på rejsen, men til fuld pris dvs. 5.450 kr. Hvis vi har ledige pladser.

På bestyrelsens vegne, Rejseudvalget 

Mikael:    Mikael@brauner.nu
Andreas: Andreas.r.schmidt@hotmail.com 
Pia:          Piabechknud@gmail.com

Afbestilling og afbestillingsforsikring. Svar Ja under Event, hvis du/I ønsker at klubben tegner en rejseforsikring hos Gouda. 

Hvis en deltager bliver nødt til at melde fra til turen, skal deltageren kontakte rejseudvalget omgående, hvorefter vi vil forsøge at få deltagerens rejse annulleret. Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil vi bede deltageren om at anmelde sagen til forsikringsselskabet (afbestillingsforsikringen). Hvis de anerkender sagen, er proceduren følgende: Forsikringsselskabet refunderer rejsens fulde pris (kr. 5.450) til TKR. Klubben fratrækker det ydede tilskud og sender restbeløbet til deltageren. Bemærk, at en deltager aldrig får refunderet de 350/400 kr., der er betalt til forsikringsselskabet, og eventuelle udgifter til lægeerklæringer.
 
Læs mere om området og hotellet:
 
  
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram