Nyhedsbrev April 2019
 
Kære medlemmer

En ny sæson står for døren, og vi glæder os. I dette nyhedsbrev finder du de mest relevante informationer for nu - vi vil snart sende mere information ud, herunder en nærmere plan for sæsonens kommende aktiviteter.


Ny bestyrelse

På generalforsamlingen i marts valgte nogle bestyrelsesmedlemmer ikke at fortsætte. Nye gode kræfter er kommet ind i bestyrelsen og har haft lejlighed at til mødes og konstituere sig.

Vi siger mange tak for det enorme stykke arbejde, de tidligere bestyrelsesmedlemmer har lagt i klubben og glæder os til at komme i gang.

Den nye bestyrelse kan ses her:

https://tkr.klub-modul.dk/cms/visbestyr.aspx


Standerhejsning - Lørdag den 4. maj, kl. 12.

Der vil traditionen tro blive serveret grillpølser samt øl og vand. Kom ned og mød dine klubkammerater og få svunget ketcheren. Vi vil have særlige medlemstilbud på bolde og klubtøj.

Lørdag den 4. maj er også nationalt Tennissportens Dag. Fra kl. 13 er der derfor åbent hus. Vi vil her benytte lejligheden til at fortælle interesserede om fornøjelserne ved at spille tennis, mulighederne for medlemskab mv. Tag derfor gerne en ven under armen.


Hvornår åbner banerne?

Forudsat, at vejret holder, så åbner banerne på lørdag den 13. april. Banerne har +20 år på bagen, så de kræver ekstra pleje, så vi sikrer en god start uden at ødelægge banerne for resten af sæsonen. Vi er derfor i daglig kontakt med vores banemand, som vi har valgt skal sige endeligt “go”, førend de tages i brug.

På lørdag er der også istandsættelsesdag kl. 10-13, så kom ned og giv dine klubkammerater en hånd med, så vi alle får de bedste forhold på banerne fra starten.

Bookningen vil åbne senest samme dag som åbning af banerne. For at komme ind til sin bane skal man benytte en 4-cifret kode ligesom sidste år. Koden bliver sendt ud med mail og sms i forbindelse med din bookning. Sørg derfor for, at dine kontaktinformationer er opdateret.

Banerne vil være særligt sårbare i de første uger, indtil gruset har sat sig og dannet en hård flade. De skal vandes, og de skal fejes let. Huller dækkes til og stampes. Pres ikke hårdt ned med linjekosten på linjerne, da det ødelægger dem.

Andreas Schmidt (andreas.r.schmidt@hotmail.com), er bestyrelsens kontakt til HP-Tennis, så kontakt ham, hvis I oplever mangler på banerne eller har gode forslag.

I den forbindelse efterlyser vi medlemmer, som kunne tænke sig at give en hjælpende hånd med og støtte op om klubben. Det handler om, at man gennem sæsonen fx holder øje med en eller flere baner, luger lidt ukrudt eller er med til at tømme affaldsspande. Det vil blive belønnet med en god fælles middag eller lignende. Kontakt bestyrelse@tkr.dk herom.

Juniortræning begynder fra 6.maj

Der bliver åbnet for tilmelding til juniortræning fra den 20. april. Der udbydes tre hold mandag, kl.16-17,17-18 og 18-19. Holdene er gradueret efter alder og niveau.

Træner er Sofie Amalie Smidt-Nielsen.

Lørdag, udbydes kl 9-10 familietræning for yngste juniorer (6-8 år), og derefter tre juniorhold, kl.10-11,11-12,12-13 gradueret efter alder og niveau. Træner er Ole Nørgaard Jensen.

Træningen er hele sæsonen: maj, juni, (juli fri), august og september. Det koster 400 kr. Man har én holdtime pr. tegning.

Seniortræning begynder fra 6. maj
Seniortræningen åbner ligeledes for tilmelding fra den 20. april. Man melder sig til en træningsserie månedsvis à 4 omgange, i maj, juni, august, september, og kan så vende tilbage og fortsætte med en ny serie.

Der udbydes hold mandag for let øvede kl.16-17, for øvede 17-18.30 og kl.18.30-20, - disse øvede-hold spiller på to baner, max 6 deltagere. Onsdag for let øvede kl.15.30-17. Træner er Kenneth Schmidt.

Derudover udbydes der tirsdag kl.17-18 for begyndere, kl.18-19 for let øvede og kl.19-20 for let øvede. Træner er Søren Bomholtz Thomsen.


Holdene på 1 times træning koster 300 kr for en serie, og holdene på halvanden times træning koster 400 kr for en serie.


Onsdag aften kl.17-20.30 holdes der specialtræning for 1-4. holdet. Træner er Kenneth Schmidt.

Lørdag kl.14-16 holdes der åbent træningsværksted. Tilmelding: 50 kr. Træner Ole Nørgaard Jensen.


OBS!

Gå ind og følg klubben her: https://www.facebook.com/TennisKlubRyvang/

Køb dit klubtøj til sæsonen her: https://tkr.sportyfied.com/da


Dette er som nævnt alene indledende oplysninger, og vi vender stærkt tilbage med en nærmere beskrivelse af aktivitetskalenderen for året.


God ny sæson!


På bestyrelsens vegne


Michael Ro Mejer

bestyrelsen@tkr.dk

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram