Vi inviterer til en hyggelig og underholdende eftermiddag med tennis på ægte old school maner.
Alle er velkomne - uanset om du selv er startet med en træketcher i hånden, eller bare har lyst til at prøve, hvordan tennis blev spillet før i tiden.
Kom gerne i klassisk hvidt og tag din gamle træketcher med, eller en anden klassiker fra gemmerne. Hvis ikke du har en træketcher har vi ekstra til låns.
Der spilles korte kampe med skiftende makkere og modstandere. Du behøver derfor ikke på forhånd at have en doublemakker.
Da vi spiller kampe, skal du kende doublereglerne, kunne serve og være nogenlunde stabil i grundslagene.
Du vælger selv, om du vil spille kampene med træketcher eller en mere moderne en af slagsen. Det vigtige er det bliver en eftermiddag med højt humør og masser af sjove kampe.
Vi slutter af med kolde drikke, kage og hygge på terrassen - og så kårer vi dagens samlede vinder. Der er gode præmier på højkant.