Vi inviterer alle til en hyggelig og uformel eftermiddag/aften fredag d. 29. maj kl. 17–20.
Glæd dig til en skøn blanding af fredagsbar og afslappet padel, hvor der er plads til alle – uanset niveau, erfaring og køn. Her handler det ikke om at vinde, men om at have det sjovt, være sociale og nyde den gode stemning.
Der vil være musik, vin og masser af hyggepadel, så du kan spille på kryds og tværs og møde andre fra klubben. Det er en oplagt mulighed for at lære nye mennesker at kende – og måske finde din næste faste makker på banen.
Tag dit gode humør med – vi sørger for resten!
Vi glæder os til at se dig 