ALT UDSOLGT til tennisrejsen d. 21. april 2018

Ryvang Tennisklub inviterer klubbens aktive spillere til en kombineret tennis- og solferie. I år går rejsen til Hotel Medena tæt på byen Split i Kroatien.

Klubben har bestilt tennisbaner på hotellet. Ud fra de tilmeldtes ønsker om træning og deltagelse i single- og eller doubleturnering bliver der lavet et program, så der er rige muligheder for både hyggetennis, turnering og træning. Klubbens træner Ole Nørgaard-Jensen deltager.

Hotellet har seaside superior dobbeltværelser der er indrettet til max. 3 personer. Derudover er der swimmingpool og kun 150 meter til stranden.

Prisen omfatter: Helpension hvilket inkluderer morgenmad, frokost, middag med vand og kaffe, men andre drikkevarer skal man selv betale. Derudover gratis adgang til tennisbaner samt fly og transfer.

Rejseselskab: Spies

Afrejse fra Kastrup: Lørdag den 21. april 2018 kl. 6:10 med Norwegian

Afrejse fra Split: Lørdag den 28. april 2018 kl. 12:00 med SAS

Medlemspris: (pris pr. person i delt dobbeltværelse) 4.415 kr.

Tillæg for evt. enkeltværelse: 1.200 kr.

Medlemspris pr. person v/3 personer pr værelse: 4.216 kr.

Medlem - Døve/HH: 4.115 kr.

Medlem - under 12 år i ekstra opredning 3.315 kr.

Ikke-medlemspris: 5.165 kr. (findes ikke før til allersidst, hvis der er ledige pladser)

Afbestillingsgebyr: 300 kr. (Har du selv en afbestillingsforsikring via eget forsikringsselskab, skal du ikke betale for afbestillingsforsikring).

Depositum NU: 1.000 kr.

Tilmeld og betal ved at gå på hjemmesiden under Event –> Tilmeld eller klik HER

Her kan man skrive hvem man ønsker at bo sammen med. Har man ikke valgt en person, vil vi prøve at finde en, men det kan ikke garanteres. Der er kun 34 pladser, så indbetal depositum hurtigt, hvis du vil sikre dig en plads.

Medlemsprisen/Tilskuddet er for deltagere, som er blevet medlem af TKR senest den 31. maj 2017 og samtidig er aktivt medlem af klubben. Personer, der først er blevet medlem efter den 31. maj 2017 må gerne deltage på rejsen, men til fuld pris dvs. 5.165 kr. Hvis vi har ledige pladser.

Restbeløbet skal indbetales, når klubben sender en elektronisk faktura i løbet af februar 2018.

På bestyrelsens vegne

Henning (tlf.: 28707800, mail: henning.v.jensen@gmail.com ) og Pia (tlf: 22740738, mail piabechknud@gmail.com)

Afbestilling og afbestillingsforsikring

Svar Ja under Event, hvis du/I ønsker at klubben tegner en rejseforsikring hos Gouda.

Hvis en deltager bliver nødt til at melde fra til turen, skal deltageren kontakte undertegnede omgående, hvorefter vi vil forsøge at få deltagerens rejse annulleret. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, vil vi bede deltageren om at anmelde sagen til forsikringsselskabet (afbestillingsforsikringen). Hvis forsikringsselskabet anerkender sagen, er proceduren følgende: Forsikringsselskabet refunderer rejsens fulde pris (kr. 5.165) til TKR. Klubben fratrækker det ydede tilskud og sender restbeløbet til deltageren. Bemærk, at en deltager aldrig får refunderet de 300 kr., der er betalt til forsikringsselskabet, og eventuelle udgifter til lægeerklæringer.


Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram